Lyt klogere

Begrebet aktiv lytning kan betyde noget ret forskelligt. Den ene betydning er en meget specifik metode, og den anden er en meget generel forståelse af lytning.

Hvis vi starter med den generelle, så fortæller begrebet, at man har en opmærksomhed på, at lytning ikke er det samme som at høre. Når man lytter, bearbejder det man hører, og når man sidder over for andre mennesker, så viser man også, at man lytter og forholder sig til det, der bliver sagt.

Aktiv lytning som metode

I 1940’erne og 1950’erne arbejdede den amerikanske psykolog Carl Rogers med, hvordan man bedst muligt kunne lave en psykoterapi. Han mente, at man skulle gentage den andens tanker med andre ord, og når klienten hørte sine egne tanker, så kunne det give større selvindsigt og klarhed. Lytteren skulle leve sig ind i den andens indre verden, acceptere den anden ubetinget og være ærlig og autentisk i relationen til den, der taler.

Den erfaring blev udviklet til en metode, ”aktiv lytning,” hvor man skal:

• Give taleren sin fulde opmærksomhed
• Undgå at afbryde
• Stille uddybende og åbne spørgsmål
• Gentage eller opsummere det, man har hørt
• Bekræfte den andens følelser og perspektiv
• Være opmærksom på kropssprog og tonefald
• Undgå straks at dømme, kritisere eller finde løsninger

Problemer med metoden

Aktiv lytning er populariseret gennem bøger og undervisning, og det er jo altid praktisk at have metoden til, hvordan man skal kommunikere. Aktiv lytning har helt sikkert givet mange en bedre fornemmelse for at lytte til andre, men det tager ikke hensyn til, at vi kommunikerer i mange forskellige situationer. Man kan vist godt sige, at metoden er præget af, at den har sin rod i en terapeutisk sammenhæng, hvor den talende skal flytte sig mentalt. Skal man hjælpe en ven, der overvejer at skifte job, så passer metodens mål fint, men i den anden ende kan vi have en ekspedient i en bagerforretning, hvor en snakkesalig bedstefar er ivrig for at fortælle om børnebørnene, der skal have Kajkager, når de kommer i eftermiddag, alt imens køen vokser. Her drejer det sig om høfligt at få afviklet samtalen, mens kunden selvfølgelig får de varer, som han kom efter.

Vi kan ikke reducere kommunikation til én metode, men må finde ud af, hvordan man bedst muligt lytter i forskellige situationer. Følger vi en skabelon, for hvordan vi taler, så kan det også nemt blive unaturligt og langt fra autentis

Ser man på hvad der findes af kurser og uddannelser, så er der en ret ensidig fokus på, at gøre folk bedre til at tale. Det er generelt langt fra nok til en god kommunikation, og endnu mindre i dagens Danmark, hvor man ikke har et autoritært ideal:

• Medarbejdere skal ikke bare have besked på, hvad de skal lave
• Man skal forstå kollegaer og medarbejdere som ligeværdige mennesker
• Kontakt med kunder/borgere/samarbejdspartnere sker i en dialog

Lytning er en aktiv og bevidst proces, hvor man trinvist kommer til at forstå den anden bedre. Der findes ikke en simpel metode, hvor man mekanisk kan lytte bedre. Det man skal, er nemlig ikke bare at lytte bedre, man skal lytte klogere, hvor måden man lytter tilpasser sig indholdet og formålet med at lytte: Der er forskel på, hvordan vi skal lytte hvis vi taler om detaljerne en tidsplan eller taler om nogle personlige forhold.

Den kloge lytning drejer sig om at forstå situationen og formålet med lytningen og ud fra det vælge den bedste måde at lytte på. Lytning består også i at tale, hvor man stiller spørgsmål og med ord eller nonverbalt er i kontakt med den man lytter til. Her viser forskellen på den kloge og mindre kloge lytning sig: For mange er det at kunne sige noget blot en kærkommen mulighed for at få ordet igen og ikke en anledning til at komme tættere på, hvad den anden mener.